tirsdag den 29. juni 2010

Måling med ny tang

Så fik jeg målt med den nye tang. Det er dog gået lidt ud over fedt %, men i sidste ende er det jo spejlet der fortæller hvordan det ser ud. Selvom omkredsen på arme og bryst er det samme som inden diæt start, føler jeg at jeg er ved at skrumpe indtil ingenting. Jeg sad og så en video jeg havde optaget fra DM 2008, og hold kæft hvor var det bare ikk meget fylde på mig der i forhold til de andre. Så håber virkelig at det ser bedre ud denne gang...
Træningen går fint og jeg har mistet minimal styrke.

søndag den 27. juni 2010

Concept 2 generalprøve

Jeg har for tiden meget svært ved ikke at spise mere end jeg skal. Det gode vejr og nogle hårde dage med arbejde gør at jeg bliver mere sulten. Så længe jeg ikke tager på går det nok, men jeg skal heller ikke tage for let på det..... Lørdag havde jeg "generalprøve" på Concept 2. I forhold til sidste gang jeg var med til DM hvor det var 500m på tid, skal vi nu ro 1 min. og holde 1 min. pause og så alle de dips vi kan. Det blev til 365m på de 60.sek, og det vil jeg tro er i den gode ende. Og jeg havde endda lige trænet ben, så de var ikke friske.



I fredags tog jeg 48 dips uden de store problemer, så det skal nok ende godt.
Jeg måler mig her en af de nærmeste dage. Jeg har fået lavet mig en ny fedttang, som jeg tror er mere præcis end den anden jeg bruger. Så der kan ikke helt sammenlignes med de gamle målinger. Ha en god solfyldt søndag :-)

mandag den 21. juni 2010

Så køre vi på fuld knald igen

De sidste 14 dage har diæten været sat lidt på sidelinien.
Dog har jeg ikke spist vildt og uhæmmet, men spist hva jeg havde lyst til. Træning og cardio har også været lidt forsømt pga arbejde.
Efter en tur på vægten her til morgen, var det heldigvis ikke gået i den forkerte retning.


Vægt og fedt procent er faldet en smule, men lean masse er også faldet :-(
Jeg har de dage hvor jeg er på arbejde fjernet carbs de 2 sidst måltider, hvor jeg ellers normalt får 30-40g.
Jeg har fået nogle smerter over mit venstre knæ når jeg træner ben. Det forsvinder dog meget hurtigt efter træning, men det giver problemer ved tunge benøvelser.

søndag den 6. juni 2010

Diætpause

Endnu en uge er gået og vægten er stadig på vej ned. Har ellers spist meget afvigende fra planen den sidste uge. Så lige nnu tager jeg 14 dage med lidt flere kcal og spiser lidt mere som offseason. Jeg laver stadig lidt cardio, men de dage jeg ikke føler jeg har så meget tid droppes det.
Det har været rigtig dejligt med det dejlige vejr de sidste dage, og i går var vi ude at sejle på Silkeborg søerene. Vi stoppede og grillede nogle mega lækre bøffer og nogle pølser. Og senere fik jeg den første gammeldaws i år :-)

Det hele ser jo rigtig fint ud, men det er nok også den nemmeste del der er overstået.


Der skal stadig arbejdes med poseringerne, men synes de bliver bedre.

onsdag den 2. juni 2010

Panacea som sponsor

Som en glædelig nyhed har Panacea valgt at sponsorere mig. Jeg har i mange år brugt Udo's Choice som tilskud af fedtsyrer. Det giver en mærkbar forskel, og jeg har aldrig problemer med ledsmerter. Derudover har det en positiv virkning på fedt forbrændingen. Under min diæt indtager jeg op til 90g sunde fedtsyrer pr. dag. Man kan læse lidt om produktet her.
En anden ting jeg bruger er Udo´s Choice probiotika Super 8, som giver et bedre mave/tarm system, og hjælper på fordøjelsen. Det kan du læse mere om her.

Nu til en helt anden ting, nemlig formen.


Selvom der er blevet spist og fester i weekenden er vægten stadig på vej ned. Lår og talje er blevet mindre, men det er også klart der hvor der har været mest at tage af. Synes faktisk også min ryg er godt med.
Indtil videre har jeg smidt knap 4kg fedt hvis jeg skal gå ud fra mine målinger passer nogenlunde. Det vil sige at jeg næsten er halvvejs :-)
Planen til at starte med var at der skulle være plads til sjov og ballade, ment i den forstand at jeg ikke vil gå en hel sommer og ikke kunne deltage i diverse arrangementer. Det er dejligt at jeg allerede er så godt med. Så kan jeg nyde min sommerferie lidt mere.
Jeg tror selv at slutresultatet bliver meget bedre end 2008. Jeg får mange positive kommentarer ang. min form. Selvom jeg selv er meget selvkritisk.